
4 timers motion om ugen er nok (ifølge Sundhedsstyrelsen).
Cykel til / fra arbejde, tag trapperne, stræk dig ofte, sid uroligt på stolen, bevæg dig så snart, du har mulighed for det! Dyrk evt. idræt på motionsplan ( f.eks. badminton, håndbold, fodbold, fitness, jogging, roning, friske gåture).
Den perfekte arbejdsstilling er forældet!
Nøgleordene er variation og bevægelse. Vi er ikke skabt til stillesiddende arbejde, men derimod aktivitet. Derfor - skift stilling ofte: benene over kors, fødderne på bordet (ikke kun chefen !), albuerne på bordet, hvil hovedet på hånden, sid omvendt på stolen, stå op, osv.
Spis varieret!
En sund, varieret og alsidig kost overflødiggør i de fleste tilfælde kosttilskud. Er du i tvivl, kontakt da din læge.